VELKOMMEN TIL INGE LARSEN’s HJEMMESIDE OM EGERN!
Velkommen til min hjemmeside om eksotiske dyr. Nedenfor kan du læse lidt om mig om min baggrund. Du kan desuden bruge menuen ovenfor, til at læse om lige netop den art du søger råd og vejledning om. Du er desuden velkommen til at sende mig en mail hvis der skulle være ydeligere spørgsmål. Adressen finder du under "kontakt". God fornøjelse!
Min interesse for dyr startede meget tidligt, som 7-årig fik jeg min første daggamle kylling, som blev placeret på en varmepude. Den var med mig i skole hver dag i en dukkelift og mærkeligt nok, så nød den det ligeså meget som jeg. Vi kom da også i avisen og der sluttede eventyret brat, da kyllingen blev stjålet til stor sorg for os alle.
Da jeg så blev 8 år fik jeg min første undulat, det udviklede sig hurtigt til også at omfatte hamster, marsvin, kanin hund og kat. Da jeg senere i livet blev voksen og gift med Leif, fortsatte jeg med grå jaco, som igen senere blev til par, og så var interessen for eksotiske dyr vakt. Det blev til flere papegøjer, næsebjørne, vaskebjørne, kænguruer, surikater, præriehunde og egern.
Jeg har haft mange børnehaver, skoler og fritidshjem på besøg, men måtte i år 2000 efter en blodprop geare ned. Vi måtte af med vores større dyr, da det kneb med kræfterne, så nu har vi parmakænguruer, som hører til de små arter, samt egern, surikater og prærie hunde.
Jeg har gjort alt hvad man kan for at finde ud af, hvordan de forskellige dyr jeg har, lever i naturen, sådan at når vi har indrettet burene har det været muligt ved de fleste af dem, at efterligne om dyrene er jord el. træ levende, og det har da også gjort at de har ynglet indimellem. Derudover har vi gjort meget for at aktivere dyrene, f.eks. komme træflis i bunden af burene, hængt tove og lign. op, og så lade dyrene bruge tid på at finde f.eks. melorme el. hænge en banan i en snor og lade dem bruge tid på at regne ud, hvordan man nu lige får fat på den osv.
Jeg har skrevet en del sammen med Grant i Kalahari ørkenen, som bor side om side med surikaterne for at studere deres adfærd, Og ham har jeg lært en masse af, så vi nu har disse dyr på en helt anden måde. Der ud over skriver jeg med Lynda Starker i Australien, som er kænguru specialist og har på denne måde skaffet mig en masse information om disse dyr.
Nu er det så egern og prærie hunde vi prøver at lære en masse nyt om, det er nogle helt specielle dyr, som kræver udendørs volierer med masser af aktiviteter, og de dyr giver os så meget igen.
Så jeg kan se tilbage på 40 år med dyr, og jeg ville ikke have undværet en eneste dag. De bringer os så megen glæde og adspredelse i vores liv og man kan slet ikke undgå at starte dagen med et smil og hvor mange kan det? Så vi fortsætter med at lære og lytte og bliver aldrig træt af det!
EN RIGTIG VIGTIG TING; PAS PÅ NÅR DU STARTER DYREHOLD. SÆT DIG IND I DYRENES BEHOV INDEN DU ANSKAFFER DEM OG KØB ALTID DANSK OPDRÆT!
Med venlig hilsen Inge Larsen